BAGER KLAUSEN´S KANELSNEGLE

Ca. 32 stk

   DEJEN

  • 150 g smør eller margarine
  • 3 dl mælk
  • 50 g gær
  • 3 æg
  • 2 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 6-700 g mel – det varierer meget
  • ½ tsk stødt kardemomme

 

  • 1 grydefuld kogende vand

 

       FYLD:

  • 250 g brun farin
  • 250 g blødt smør
  • 1 spsk. Miss Cinnamon

 

Sådan gør du:

Fyld:

Kom brun farin, kanel og smør i en skål. Lad stå ved stuetemperatur indtil, at du skal bruge det. Så kan du måske undgår at bruge fingrene ?

 

Dejen:

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælk. Tjek med lillefingerprøven inden du tilsætter gær.

Opløs gæren i den lune mælk.

Tilsæt æg, salt, sukker, kardemomme og derefter lidt mel af gangen, og ælt dejen sammen, til den er smidig og lækker.

Lad dejen hvile i en ½ time i en skål i stuetemperatur med et viskestykke over,

Dejen skal nu gerne være hævet lidt. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt det godt.

Del dejen i to. Kom den ene tilbage i skålen og kom viskestykket over igen.

Den anden halvdel ælter du nu igen. Rul nu dejen ud i et rektangel med en kagerulle.Ca. 30 x 40 – gerne større.

Tag knap halvdelen af fyldet og smør det over hele dejen.

Du ruller dejen sammen til en pølse fra den smalle ende.

Skær nu sneglene ud med en skarp kniv – skær og ikke tryk.. Start med at halvere pølsen. Halver igen og igen og ….. Sneglene skal gerne være cirka lige tykke. Ca 12-16 styk.

Tag en bradepande og beklæd den med bagepapir.

Du tager enden og sætter ind under sneglen, og så trykker du sneglen flad med håndfladen, og derefter på bradepanden.

Når alle sneglene er på bradepanden, kommer du en lille klat fyld ovenpå. Du kan evt. pensle med et æg, da det vil give en smuk farve i ovnen, men det er ikke nødvendigt.

Slut med at drysse med lidt kanel.

Så gør du det samme med næste halvdel.

Sæt sneglene ind i den kolde ovn. ( Den skal ikke tændes)

Sæt en grydefuld vand over, og lad sneglene stå og efterhæve i ovnen.

Når vandet koger, så sætter du gryden ind under sneglene i ovnen og lukker ovnen. Lad dem hygge sig i 15 minutter.

Tag nu sneglene ud og tænd ovnen på 180 grader varmluft. Når ovnen er varm, sættes sneglene ind igen og bages ca. 15 min eller til de er pæne mørkegyldne

 

Server de lune snegle med hvid glasur eller prøv vores HOKEY POKEY CHOCOLATE SAUCE.

 

Velegnet til at fryse. De er dog bedst at servere lune efter de har været frosset ned. Tænd ovnen på 200 grader og når ovnen er varm, sættes de optøede snegle ind i ca. 5 minutter.

kanelsnegle, ægte kanel, bager opskrift, bagværk, kanelsnegle på et bord, nogle er anrettet på et fad med hvid glasur, kaffekopper